Hvordan kan man som pædagogisk personale få øje på børn af forældre

med depression, hvis ikke forældrene selv fortæller herom?

Hvordan kan man som professionel støtte børn af forældre med depression?

Nedenstående anbefalinger henvender sig primært til pædagogisk personale, der har daglig kontakt med børn i førskolealderen, hvilket også som hovedregel indebærer daglig kontakt med forældrene.

Som ved al kvalificeret indsats, er det nødvendigt, at der er ledelsesmæssig opbakning.

Principperne bag anbefalingerne er relevante for alle professionelle.

Som pædagogisk personale i førskoleområdet kan man

- sikre, at man har fornøden viden om, hvad forældres psykiske sygdom kan betyde    for børn, om støttemuligheder og om, hvordan man kan gennemføre en                    konstruktiv samtale om emnet, så man føler sig tilstrækkelig kompetent til at tale    med forældre om eventuel psykisk sygdom

- tage sine egne iagttagelser alvorligt og reagere hurtigt på dem frem for at "se          tiden an"

- tage initiativ til at spørge til barnets/forældrenes situation

- prioritere hurtig inddragelse af forældre frem for kollegiale drøftelser gennem lang    tid

- møde forældre med en åben og ikke-fordømmende holdning uden stigmatisering

- vise overbærenhed/forståelse, når forælderen eventuelt ikke lever op til                  institutionens sædvanlige forventninger og eksempelvis glemmer, hvis barnet skal    på tur og have ekstra tøj eller madpakke med

- undlade at opfordre forældrene - direkte eller indirekte - til at hente barnet tidligt    fra institutionen

- tilbyde forudsigelighed og positiv kontakt til barnet

- tilbyde ekstra kontakt og samvær med barnet

Eksempler på konkret støtte til et barn med en forælder med psykisk sygdom, beskrevet af pædagoger:

Som pædagogisk personale i dagtilbud kan man

- tilbyde praktisk hjælp som for eksempel at tage imod barnet ved lågen om              morgenen, så forælderen ikke behøver at komme ind i institutionen med de              kontakter, det ville indebære

- lade barnet medbringe sin morgenmad til institutionen og spise den der i stedet        for i hjemmet

- give barnet overtøj på, så det er klar til at følge med forælderen hjem, når det          bliver hentet

- vaske barnet i institutionen i en periode

- vaske en mudret flyverdragt

- sørge for, at én voksen i særlig grad er opmærksom på og har kontakt med barnet

- holde i hånd på legepladsen

- give barnet en fast plads ved bordet ved siden af en bestemt voksen

- lade barnet hjælpe en bestemt voksen med særlige praktiske opgaver

- understøtte forældrene i, at barnet indgår i legeaftaler med andre børn

- lave særlige aktiviteter med en mindre gruppe børn, hvor barnet indgår

Er der barrierer blandt professionelle mod at give støtte?

Hvad er kendetegnene på depression?

Hvor almindelig er depression blandt voksne?

Hvor almindelig er depression blandt forældre?

Er der kønsforskelle i forekomsten af depression?

Hvorfor er det betydningen af forælders depression, der er beskrevet

i det følgende, frem for betydningen af andre psykiske sygdomme?

Kan en forælders depression indvirke på et barn?

Hvordan reagerer børn på en forælders depression?

Hvad kan en forælders depression betyde for et barn?

Kan en depression videreføres fra forældre til børn?

Hvordan kan man forebygge, at depression videreføres fra forældre til børn?

Hvad kan man som forældre gøre for at støtte børnene,

når en forælder har en depression?

Hvad kan andre i familiens netværk gøre?

Hvor finder man hjælp til at snakke med børn om psykisk sygdom?

Findes der foreninger eller institutioner,

der yder støtte til børn af forældre med depression?

Hvilke støttemuligheder findes der?