Alle svar

Hvorfor er det betydningen af forælders depression, der er beskrevet

i det følgende, frem for betydningen af andre psykiske sygdomme?

- fordi bestyrelsen har størst viden om, hvad en forælders depression kan betyde for et barn, eftersom "Børn i Klemme" er udsprunget af et forskningsprojekt med fokus på vilkårene for børn af forældre med depression. Det er den viden, som foreningen vil udbrede som det første.

Kan en forælders depression indvirke på et barn?

Ja. En forælders depression påvirker familiens hverdag og dermed også barnet.

Ofte medfører depressionen, at det bliver vanskeligt at varetage forældrerollen, og resultatet kan blive, at man som forælder tager afstand og let bliver irritabel over for barnet.

For barnet kan dette betyde en hverdag med uforudsigelighed og mange skænd.

Jævnlig skæld ud påvirker et barns trivsel negativt.

Læs mere på Psykiatrifondens hjemmeside: Psykiatrifonden.dk/skæld ud


Se baggrundslitteratur


Hvordan reagerer børn på en forælders depression?

Næsten alle børn prøver at hjælpe med at få hverdagen til at glide bedst muligt. Det gør de ved at tage ekstra ansvar, ved at undlade at skabe besvær og ved stiltiende at tilpasse sig vilkårene i familien. Børn tror ofte, at det er deres skyld, at far eller mor har det dårligt.

Se eksempel: Psykiatrifonden.dk/Jeg troede det var min skyld

Ofte lever børnene i en stressende hverdag, som de håndterer via tilbagetrækning og stilfærdig mistrivsel.

Der er også børn, der reagerer mere udadvendt og har svært ved at omgås andre, uden at der opstår konflikter.

Børn vil i de fleste tilfælde fortælle andre så lidt som muligt om situationen i hjemmet for at beskytte forældrene og undgå at sætte dem i et dårligt lys.


Se baggrundslitteratur

Hvad kan en forælders depression betyde for et barn?

Når en forælder har en depression, får barnet øget risiko for mistrivsel og for selv at udvikle fysisk eller psykisk sygdom, enten under opvæksten eller senere i livet.

Især øges risikoen for at få en depression.


Se baggrundslitteratur


Kan en depression videreføres fra forældre til børn?

Ja. Både genetiske faktorer og miljømæssige faktorer har betydning for, om depression videreføres fra forældre til børn.

Et barn kan være særligt sårbart for belastninger og for selv at udvilke depression på grund af genetisk disposition.

Miljøet i opvæksten har samtidig stor betydning. Stressende omgivelser påvirker barnet og har væsentlig betydning for barnets udvikling. Et negativt klima i familien er en stressfaktor for barnet. Stress er relateret til udvikling af depression.

Hvis man ofte befinder sig i en stressende situation, kan der opstå en slags negativ spiral, hvor tærsklen for at reagere med stress gradvis sænkes - sensibilisering.


Se baggrundslitteratur


Hvordan kan man forebygge, at depression videreføres fra forældre til børn?

Omsorg og støtte kan medvirke til at reducere stress og dermed til at forebygge, at depression videreføres til børnene, og balancen mellem risikofaktorer og beskyttende faktorer betinger resultatet.

Sagt med andre ord er ekstra omsorg og støtte særlig vigtig, hvis et barn i forvejen kan tænkes at have en genetisk sårbarhed i sig.

Samtidig er det vigtigt at kombinere forskellige former for støtte.

Et nyt forskningsprojekt blandt 9-16 årige børn af forældre med gentagne depressioner har vist, at en kombination af forskellige former for støtte kan medvirke til at forebygge psykisk sygdom hos disse børn. Projektet viste, at støtte fra "den anden" forælder vejer særlig tungt.

Samtidig viste projektet, at det var forebyggende for barnet

at have tiltro til sine egne evner (optimistisk) (self-efficacy)

at den deprimerede forælder udtrykker positive følelser overfor barnet (positive expressed emotion)

at dyrke hyppig motion (frequent exercise)


Forskning har vist, at en meget tidlig forebyggende indsats giver den bedste økonomiske balance mellem udgifter til forebyggelsen og reduktion af udgifter på et senere tidspunkt. Det er også vist, at en ganske lille indsats tidligt i ens barns liv kan have væsentlig betydning for, hvordan barnet klarer sig langt senere i livet.


Se baggrundslitteratur


Hvad kan man som forældre gøre for at støtte børnene,

når en forælder har en depression?

Forældre kan

forklare barnet om depressionen i et sprog, som svarer til barnets alder

tydeliggøre for barnet, at det ikke er barnets skyld, at forælderen er syg

fortælle barnet, at andre voksne hjælper forælderen med at få det bedre

tilbyde barnet ekstra kontakt og omsorg fra den eventuelle raske partner, hvis der er overskud til det

søge at skabe rutiner, som stiller krav, som man som forælder med depression har mulighed for at overkomme, og som dermed kan give positiv kontakt med barnet

søge at være åben om familiens situation, så barnet ikke skal bruge kræfter på at holde på hemmeligheder om sit liv

bede familiens netværk om praktisk hjælp

bede familiens netværk om hjælp i form af udvidet kontakt til børnene

informere barnets institution eller skole

Hvad kan andre i familiens netværk gøre?

Andre kan

tilbyde ekstra kontakt og samvær med barnet

tilbyde forudsigelighed og positiv kontakt til barnet

tilbyde at transportere barnet til fritidsinteresser eller tage barnet med på ture

tilbyde familiens praktisk hjælp som for eksempel at lave madretter, som blot skal tages ud af fryseren, eller sørge for indkøb

Hvor finder man hjælp til at snakke med børn om psykisk sygdom?

Nedenstående er eksempler på tilbud, men listen er ikke udtømmende:


Råd fra Psykiatrifonden om, hvordan man kan tale med sit barn om psykisk sygdom:

Psykiatrifonden.dk/Sådan taler du med dit barn om psykisk sygdom


Tegnefilm om depression i familien:

Psykiatrifonden.dk/Snak om det/Depression


Karen Glistrups bog: "Snak om det..." giver idéer til, hvordan man kan tale med børn om psykisk sygdom.

Uddrag til inspiration: Snak om det.dk


Informationspjece til børn  fra Landsforeningen SIND: 

"Børn i familier, hvor der er psykisk sygdom"

Findes der foreninger eller institutioner,

der yder støtte til børn af forældre med depression?

Ja, der findes tilbud om børnegrupper eller familiesamtaler i regionerne og i nogle kommuner. Tilbuddene henvender sig fortrinsvis til børn i skolealderen.


Desuden skal alle kommuner ifølge Serviceloven §11, stk. 1 "sørge for, at forældre med børn og unge kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien."

Stk. 2 siger, at "såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud."


Se Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (side 14 og frem)

Hvilke støttemuligheder findes der?

Nedenstående er eksempler på tilbud, men listen er ikke udtømmende:


Region Nordjylland: Psykiatri.rn.dk/Team Børn af psykisk syge

Region Midtjylland: Psykiatrien.rm.dk/Familiesamtaler og samarbejde med dine børn

Region Syddanmark: Psykiatrisk Informationscenter/Børn og unge med psykisk syge forældre

Region Sjælland: Psykiatrien/Når børn er pårørende

Region Hovedstaden: Psykiatrien/Børnegrupper

Herning Kommune: Barn.Herning.dk/Sundhedsplejen/Tilbud om grupper

Randers Kommune: Psykiatripolitik/Børnegrupper

Aarhus Kommune: Barn af forældre med psykisk lidelse/samtalegrupper for børn og samtalegrupper for unge

Holbæk Kommune: Grupper for børn med psykisk syg forælder eller søskende

Psykiatrifonden tilbyder rådgivning til børn og forældre: Få hjælp

Psykiatrifonden tilbyder børnegrupper i København: Samtalegrupper for børn

Landsforeningen SIND tilbyder telefonrådgivning, samt børnegrupper i nogle områder: Børn som pårørende

Socialt udviklingscenter SUS tilbyder informationsmateriale og film: Når mor eller far har en psykisk sygdom og  Som Andre.dk

Landsforeningen "Snak om det..." tilbyder en Oversigt over kontakttilbud for børn

Hvordan kan man som pædagogisk personale få øje på børn af forældre

med depression, hvis ikke forældrene selv fortæller herom?

Det kan være vanskeligt at få øje på børn af forældre med depression, hvis man ikke som personale bliver orienteret af forældrene, men det er altid vigtigt at være opmærksom på børn, der er tilbagetrukne.

I det hele taget er det vigtigt at være opmærksom på ændringer hos barnet, og dernæst er det nødvendigt at tale med forældrene for at få afklaret, hvad årsagen kan være.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, om barnet klager over mavepine eller andre fysiske symptomer, eller om barnet går i stå eller træder tilbage udviklingsmæssigt, for eksempel begynder at tisse i bukserne.


Det er påvist forskningsmæssigt, at social tilbagetrækning hos 5 årige er associeret med sociale begrænsninger i 15 års alderen og med forekomst af depression i 20 års alderen.


Se baggrundslitteratu

Hvordan kan man som professionel støtte børn af forældre med depression?

Nedenstående anbefalinger henvender sig primært til pædagogisk personale, der har daglig kontakt med børn i førskolealderen, hvilket også som hovedregel indebærer daglig kontakt med forældrene.

Som ved al kvalificeret indsats, er det nødvendigt, at der er ledelsesmæssig opbakning.

Principperne bag anbefalingerne er relevante for alle professionelle.


Som pædagogisk personale i førskoleområdet kan man

sikre, at man har fornøden viden om, hvad forældres psykiske sygdom kan betyde for børn, om støttemuligheder og om, hvordan man kan gennemføre en konstruktiv samtale om emnet, så man føler sig tilstrækkelig kompetent til at tale med forældre om eventuel psykisk sygdom

tage sine egne iagttagelser alvorligt og reagere hurtigt på dem frem for at "se tiden an"

tage initiativ til at spørge til barnets/forældrenes situation

prioritere hurtig inddragelse af forældre frem for kollegiale drøftelser gennem lang tid

møde forældre med en åben og ikke-fordømmende holdning uden stigmatisering

vise overbærenhed/forståelse, når forælderen eventuelt ikke lever op til institutionens sædvanlige forventninger og eksempelvis glemmer, at barnet skal på tur og have ekstra tøj eller madpakke med

undlade at opfordre forældrene - direkte eller indirekte - til at hente barnet tidligt i institutionen

tilbyde forudsigelighed og positiv kontakt til barnet

tilbyde ekstra kontakt og samvær med barnet


Eksempler på konkret støtte til et barn med en forælder med psykisk sygdom, beskrevet af pædagoger:


Som pædagogisk personale i dagtilbud kan man

tilbyde praktisk hjælp som for eksempel at tage imod barnet ved lågen om morgenen, så forælderen ikke behøver at komme ind i institutionen med de kontakter, det ville indebære

lade barnet medbringe sin morgenmad til institutionen og spise den der i stedet for i hjemmet

give barnet overtøj på, så det er klar til at følge med forælderen hjem, når det bliver hentet

vaske barnet i institutionen i en periode

vaske en mudret flyverdragt

sørge for, at én voksen i særlig grad er opmærksom på og har kontakt med barnet

holde i hånd på legepladsen

give barnet en fast plads ved bordet ved siden af en bestemt voksen

lade barnet hjælpe en bestemt voksen med særlige praktiske opgaver

understøtte forældrene i, at barnet indgår i legeaftaler med andre børn

lave særlige aktiviteter med en mindre gruppe børn, hvor barnet indgår




Er der barrierer blandt professionelle mod at give støtte?

Betydningen for et barn af en forældres depression kan være upåagtet for mange professionelle, og der kan være barrierer mod at give støtte på grund af

manglende organisatorisk fokus

manglende erkendelse - individuelt og organisatorisk

manglende viden - individuelt og organisatorisk

manglende kompetance - individuelt og organisatorisk

berøringsangst

tabuisering

kollegiale holdningsforskelle

manglende tid

manglende tilbud eller støttemuligheder

videnstab ved overgange


Se baggrundslitteratur

Hvad er kendetegnene på depression?

Det vigtigste symptom ved depression er vedvarende tristhed og nedtrykthed. Depressionen kan have alle grader fra den lette til den dybe med svær fortvivlelse over alt, hvad man kommer til at tænke på, så man ikke ser mening med livet og kan have selvmordstanker.

Afgørende for diagnosen depression er, at nedtryktheden er af længere varighed og således ikke kun drejer sig om nogle dages tristhed.

Med nedtryktheden følger at man mister interessen for de fleste sædvanlige ting og gøremål, som kommer til at virke fuldstændig uoverkommelige. Den nedsatte interesse omfatter ofte også personerne omkring en. Man har svært ved at overkomme socialt samvær, svært ved at koncentrere sig og ved at huske, svært ved at følge med i en samtale og kan slet ikke glæde sig over oplevelser som før.

Ofte har den deprimerede skyldfølelse, dels egen skyld over at have det dårligt, dels skyldfølelse over at være omgivelserne til besvær med sin nedtrykthed og nedsatte formåen.

Depression giver næsten altid søvnproblemer især med tidlig morgenopvågning, hvor de negative tanker tit er værst, men også nedsat søvnkvalitet, samt træthed om dagen.

Angst er også et hyppigt symptom ved depression, undertiden det første. Tit forekommer hovedpine eller andre fysiske symptomer.

Læs mere om kendetegnene på depression

Psykiatrifonden.dk/depression       

Sundhed.dk/symptomer og tegn ved depression

Depressionsforeningen.dk/Hvad er depression



Hvor almindelig er depression blandt voksne?

Depression er den sygdom, der medfører det største antal tabte arbejdsår på verdensplan ifølge WHO (Verdenssundhedsorganisationen).


I 2010 blev gennemført en stor undersøgelse i 30 europæiske lande. Det blev anslået, at depression i løbet af et år forekom hos 6,9% af befolkningen.

Omregnet svarer det til ca. 385.000 danskere.


I perioden 2010-2012 viste en dansk undrsøgelse, at depression - målt over en 14 dages periode - forekom hos 2,3% af befolkningen.

Det svarer til ca. 130.000 borgere.


Se baggrundslitteratur

Hvor almindelig er depression blandt forældre?

Man ved ikke, hvor almindelig depression er blandt forældre i Danmark, men i USA forekommer depression næsten lige hyppigt blandt voksne med og uden børn.

I USA anslog en undersøgelse i 2002, at 7,2% af forældre (med mindst ét barn under 18 år) havde en depression i løbet af et år.

En canadisk undersøgelse anslog i 2009, at 5,1% af forældre med børn under 12 år led af depression eller angst.

I Tyskland anslog en undersøgelse i 2006, at 1,2 mill. børn levede med en forælder med affektiv lidelse (sygdom med stemningssvingninger). Det svarer til 1,5% af befolkningen.

Ifølge WHO forekommer angst og depression hos 13% af alle kvinder i det første år efter en fødsel.


Se baggrundslitteratur


Er der kønsforskelle i forekomsten af depression?

Ja, depression forekommer to-tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Kvinder har især risiko for at få depression i bestemte livsfaser.

Kvinder har de fleste depressioner i de år, hvor de føder børn og har ansvaret for børns opvækst.


Se baggrundslitteratur