Børn i Klemme
Fokus på støtte til børn af forældre, der er ramt af psykisk sygdom
Hvorfor er det betydningen af forælders depression, der er beskrevet
i det følgende, frem for betydningen af andre psykiske sygdomme?
- fordi bestyrelsen har størst viden om, hvad en forælders depression kan betyde for et barn, eftersom "Børn i Klemme" er udsprunget af et forskningsprojekt med fokus på vilkårene for børn af forældre med depression. Det er den viden, som foreningen vil udbrede som det første.
Kan en forælders depression indvirke på et barn?
Ja. En forælders depression påvirker familiens hverdag og dermed også barnet.
Ofte medfører depressionen, at det bliver vanskeligt at varetage forældrerollen, og resultatet kan blive, at man som forælder tager afstand og let bliver irritabel over for barnet.
For barnet kan dette betyde en hverdag med uforudsigelighed og mange skænd.
Jævnlig skæld ud påvirker et barns trivsel negativt.
Hvordan reagerer børn på en forælders depression?
Næsten alle børn prøver at hjælpe med at få hverdagen til at glide bedst muligt. Det gør de ved at tage ekstra ansvar, ved at undlade at skabe besvær og ved stiltiende at tilpasse sig vilkårene i familien. Børn tror ofte, at det er deres skyld, at far eller mor har det dårligt.
Ofte lever børnene i en stressende hverdag, som de håndterer via tilbagetrækning og stilfærdig mistrivsel.
Der er også børn, der reagerer mere udadvendt og har svært ved at omgås andre, uden at der opstår konflikter.
Børn vil i de fleste tilfælde fortælle andre så lidt som muligt om situationen i hjemmet for at beskytte forældrene og undgå at sætte dem i et dårligt lys.
Hvad kan en forælders depression betyde for et barn?
Når en forælder har en depression, får barnet øget risiko for mistrivsel og for selv at udvikle fysisk eller psykisk sygdom, enten under opvæksten eller senere i livet.
Især øges risikoen for at få en depression.
Kan en depression videreføres fra forældre til børn?
Ja. Både genetiske faktorer og miljømæssige faktorer har betydning for, om depression videreføres fra forældre til børn.
Et barn kan være særligt sårbart for belastninger og for selv at udvilke depression på grund af genetisk disposition.
Miljøet i opvæksten har samtidig stor betydning. Stressende omgivelser påvirker barnet og har væsentlig betydning for barnets udvikling. Et negativt klima i familien er en stressfaktor for barnet. Stress er relateret til udvikling af depression.
Hvis man ofte befinder sig i en stressende situation, kan der opstå en slags negativ spiral, hvor tærsklen for at reagere med stress gradvis sænkes - sensibilisering.
Hvordan kan man forebygge, at depression videreføres fra forældre til børn?
Omsorg og støtte kan medvirke til at reducere stress og dermed til at forebygge, at depression videreføres til børnene, og balancen mellem risikofaktorer og beskyttende faktorer betinger resultatet.
Sagt med andre ord er ekstra omsorg og støtte særlig vigtig, hvis et barn i forvejen kan tænkes at have en genetisk sårbarhed i sig.
Samtidig er det vigtigt at kombinere forskellige former for støtte.
Et forskningsprojekt blandt 9-16 årige børn af forældre med gentagne depressioner har vist, at en kombination af forskellige former for støtte kan medvirke til at forebygge psykisk sygdom hos disse børn. Projektet viste, at støtte fra "den anden" forælder vejer særlig tungt.
Samtidig viste projektet, at det var forebyggende for barnet
- at have tiltro til sine egne evner (optimistisk) (self-efficacy)
- at den deprimerede forælder udtrykker positive følelser overfor barnet (positive expressed emotion)
- at dyrke hyppig motion (frequent exercise)
Forskning har vist, at en meget tidlig forebyggende indsats giver den bedste økonomiske balance mellem udgifter til forebyggelsen og reduktion af udgifter på et senere tidspunkt. Det er også vist, at en ganske lille indsats tidligt i ens barns liv kan have væsentlig betydning for, hvordan barnet klarer sig langt senere i livet.
Hvad kan man som forældre gøre for at støtte børnene,
når en forælder har en depression?
Forældre kan
- forklare barnet om depressionen i et sprog, som svarer til barnets alder
- tydeliggøre for barnet, at det ikke er barnets skyld, at forælderen er syg
- fortælle barnet, at andre voksne hjælper forælderen med at få det bedre
- tilbyde barnet ekstra kontakt og omsorg fra den eventuelle raske partner, hvis der er overskud til det
- søge at skabe rutiner, som stiller krav, som man som forælder med depression har mulighed for at overkomme, og som dermed kan give positiv kontakt med barnet
- søge at være åben om familiens situation, så barnet ikke skal bruge kræfter på at holde på hemmeligheder om sit liv
- bede familiens netværk om praktisk hjælp
- bede familiens netværk om hjælp i form af udvidet kontakt til børnene
- informere barnets institution eller skole
Hvad kan andre i familiens netværk gøre?
Andre kan
- tilbyde ekstra kontakt og samvær med barnet
- tilbyde forudsigelighed og positiv kontakt til barnet
- tilbyde at transportere barnet til fritidsinteresser eller tage barnet med på ture
- tilbyde familiens praktisk hjælp som for eksempel at lave madretter, som blot skal tages ud af fryseren, eller sørge for indkøb
Hvor finder man hjælp til at snakke med børn om psykisk sygdom?
Nedenstående er eksempler på tilbud, men listen er ikke udtømmende:
Råd fra Psykiatrifonden om, hvordan man kan tale med sit barn om psykisk sygdom:
Psykiatrifonden.dk/Sådan taler du med dit barn om psykisk sygdom
Tegnefilm om depression i familien:
Psykiatrifonden.dk/Snak om det/Depression
Karen Glistrups bog: "Snak om det..." giver idéer til, hvordan man kan tale med børn om psykisk sygdom.
Uddrag til inspiration: Snak om det.dk
Informationspjece til børn fra Landsforeningen SIND:
Findes der foreninger eller institutioner,
der yder støtte til børn af forældre med depression?
Ja, der findes tilbud om børnegrupper eller familiesamtaler i regionerne og i nogle kommuner. Tilbuddene henvender sig fortrinsvis til børn i skolealderen.
Desuden skal alle kommuner ifølge Serviceloven §11, stk. 1 "sørge for, at forældre med børn og unge kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien."
Stk. 2 siger, at "såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud."
Se Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (side 14 og frem)
Hvilke støttemuligheder findes der?
Der er forskel fra kommune til kommune på, om der tilbydes støtte til børnene, og hvilken støtte der eventuelt gives.
Derfor er det nødvendigt at undersøge de lokale muligheder i den enkelte, konkrete situation.
Eksempler:
Randers Kommune: Psykiatripolitik/Børnegrupper
Landsforeningen "Snak om det..." tilbyder en Oversigt over kontakttilbud for børn
Hvordan kan man som pædagogisk personale få øje på børn af forældre
med depression, hvis ikke forældrene selv fortæller herom?
Det kan være vanskeligt at få øje på børn af forældre med depression, hvis man ikke som personale bliver orienteret af forældrene, men det er altid vigtigt at være opmærksom på børn, der er tilbagetrukne.
I det hele taget er det vigtigt at være opmærksom på ændringer hos barnet, og dernæst er det nødvendigt at tale med forældrene for at få afklaret, hvad årsagen kan være.
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, om barnet klager over mavepine eller andre fysiske symptomer, eller om barnet går i stå eller træder tilbage udviklingsmæssigt, for eksempel begynder at tisse i bukserne.
Det er påvist forskningsmæssigt, at social tilbagetrækning hos 5 årige er associeret med sociale begrænsninger i 15 års alderen og med forekomst af depression i 20 års alderen.
Hvordan kan man som professionel støtte børn af forældre med depression?
Nedenstående anbefalinger henvender sig primært til pædagogisk personale, der har daglig kontakt med børn i førskolealderen, hvilket også som hovedregel indebærer daglig kontakt med forældrene.
Som ved al kvalificeret indsats, er det nødvendigt, at der er ledelsesmæssig opbakning.
Principperne bag anbefalingerne er relevante for alle professionelle.
Som pædagogisk personale i førskoleområdet kan man
- sikre, at man har fornøden viden om, hvad forældres psykiske sygdom kan betyde for børn, om støttemuligheder og om, hvordan man kan gennemføre en konstruktiv samtale om emnet, så man føler sig tilstrækkelig kompetent til at tale med forældre om eventuel psykisk sygdom
- tage sine egne iagttagelser alvorligt og reagere hurtigt på dem frem for at "se tiden an"
- tage initiativ til at spørge til barnets/forældrenes situation
- prioritere hurtig inddragelse af forældre frem for kollegiale drøftelser gennem lang tid
- møde forældre med en åben og ikke-fordømmende holdning uden stigmatisering
- vise overbærenhed/forståelse, når forælderen eventuelt ikke lever op til institutionens sædvanlige forventninger og eksempelvis glemmer, hvis barnet skal have ekstra tøj eller madpakke med
- undlade at opfordre forældrene - direkte eller indirekte - til at hente barnet tidligt fra institutionen
- tilbyde forudsigelighed og positiv kontakt til barnet
- tilbyde ekstra kontakt og samvær med barnet
Eksempler på konkret støtte til et barn med en forælder med psykisk sygdom, beskrevet af pædagoger:
Som pædagogisk personale i dagtilbud kan man
- tilbyde praktisk hjælp som for eksempel at tage imod barnet ved lågen om morgenen, så forælderen ikke behøver at komme ind i institutionen med de kontakter, det ville indebære
- lade barnet medbringe sin morgenmad til institutionen og spise den der i stedet for i hjemmet
- give barnet overtøj på, så det er klar til at følge med forælderen hjem, når det bliver hentet
- vaske barnet i institutionen i en periode
- vaske en mudret flyverdragt
- sørge for, at én voksen i særlig grad er opmærksom på og har kontakt med barnet
- holde i hånd på legepladsen
- give barnet en fast plads ved bordet ved siden af en bestemt voksen
- lade barnet hjælpe en bestemt voksen med særlige praktiske opgaver
- understøtte forældrene i, at barnet indgår i legeaftaler med andre børn
- lave særlige aktiviteter med en mindre gruppe børn, hvor barnet indgår
Er der barrierer blandt professionelle mod at give støtte?
Betydningen for et barn af en forældres depression kan være upåagtet for mange professionelle, og der kan være barrierer mod at give støtte på grund af
- manglende organisatorisk fokus
- manglende erkendelse - individuelt og organisatorisk
- manglende viden - individuelt og organisatorisk
- manglende kompetance - individuelt og organisatorisk
- berøringsangst
- tabuisering
- kollegiale holdningsforskelle
- manglende tid
- manglende tilbud eller støttemuligheder
- videnstab ved overgange
Hvad er kendetegnene på depression?
Det vigtigste symptom ved depression er vedvarende tristhed og nedtrykthed.
Depressionen kan have alle grader fra den lette til den dybe med svær fortvivlelse over alt, hvad man kommer til at tænke på, så man ikke ser mening med livet og kan have selvmordstanker.
Afgørende for diagnosen depression er, at nedtryktheden er af længere varighed og således ikke kun drejer sig om nogle dages tristhed.
Med nedtryktheden følger at man mister interessen for de fleste sædvanlige ting og gøremål, som kommer til at virke fuldstændig uoverkommelige. Den nedsatte interesse omfatter ofte også personerne omkring en. Man har svært ved at overkomme socialt samvær, svært ved at koncentrere sig og ved at huske, svært ved at følge med i en samtale og kan slet ikke glæde sig over oplevelser som før.
Ofte har den deprimerede skyldfølelse, dels egen skyld over at have det dårligt, dels skyldfølelse over at være omgivelserne til besvær med sin nedtrykthed og nedsatte formåen.
Depression giver næsten altid søvnproblemer især med tidlig morgenopvågning, hvor de negative tanker tit er værst, men også nedsat søvnkvalitet, samt træthed om dagen.
Angst er også et hyppigt symptom ved depression, undertiden det første. Tit forekommer hovedpine eller andre fysiske symptomer.
Læs mere om kendetegnene på depression:
Psykiatrifonden.dk/diagnoser/depression
Sundhed.dk/symptomer og tegn ved depression
Depressionsforeningen.dk/Hvad er depression
Hvor almindelig er depression blandt voksne?
Depression er den sygdom, der medfører det største antal tabte arbejdsår på verdensplan ifølge WHO (Verdenssundhedsorganisationen).
I 2010 blev gennemført en stor undersøgelse i 30 europæiske lande. Det blev anslået, at depression i løbet af et år forekom hos 6,9% af befolkningen.
Omregnet svarer det til ca. 385.000 danskere.
I perioden 2010-2012 viste en dansk undrsøgelse, at depression - målt over en 14 dages periode - forekom hos 2,3% af befolkningen.
Det svarer til ca. 130.000 borgere.
Hvor almindelig er depression blandt forældre?
Man ved ikke, hvor almindelig depression er blandt forældre i Danmark, men i USA forekommer depression næsten lige hyppigt blandt voksne med og uden børn.
I USA anslog en undersøgelse i 2002, at 7,2% af forældre (med mindst ét barn under 18 år) havde en depression i løbet af et år.
En canadisk undersøgelse anslog i 2009, at 5,1% af forældre med børn under 12 år led af depression eller angst.
I Tyskland anslog en undersøgelse i 2006, at 1,2 mill. børn levede med en forælder med affektiv lidelse (sygdom med stemningssvingninger). Det svarer til 1,5% af befolkningen.
Ifølge WHO forekommer angst og depression hos 13% af alle kvinder i det første år efter en fødsel.
Er der kønsforskelle i forekomsten af depression?
Ja, depression forekommer to-tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Kvinder har især risiko for at få depression i bestemte livsfaser.
Kvinder har de fleste depressioner i de år, hvor de føder børn og har ansvaret for børns opvækst.
